tirsdag den 26. april 2011

Vedvarende Energi-Ø installation

Som bekendt er Samsø en vedvarende energi-ø (VE-Ø) - og man kan ikke lade være med hele tiden at tænke i de baner, når man nu er blevet øbo.
Vi har i forvejen pillefyret til at sørge for centralvarmen i huset, og vi drømmer om en dag at få et solfangeranlæg installeret på staldtaget.

Men lidt har også ret, og vi har derfor nu fået en ny springvandspumpe til den lille sø i haven, og det smarte ved den nye pumpe er, at den er drevet af sol-energi.
Dvs. at den består af et lille solpanel, som står ved siden af søen, og så kan solens stråler ellers drive den lille pumpe, som skal sørge for at holde gang i vandet, så det ikke står og plumrer til. En let diset formiddag som denne giver kun en lille smule uro i overfladen - men over middag, når solen står højt på himlem, så står strålen 10-15 cm op lige op i luften.

De der har lyst til at læse og se mere om VEØ Samsø, kan med fordel kigge på Energi-akademiets hjemmeside:
http://www.energiakademiet.dk/

Og tjek osse lige Ivan Pedersen's sang "Energy Island", som han skrev i forbindelse med åbningen af Energiakademiet: http://www.energiakademiet.dk/front.asp?id=91 - en sang som man kun kan blive helt glad i låget af at lytte til !!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar