onsdag den 18. februar 2009

Solopgang i februar

Nogle vil måske mene, at fotos af såvel solopgange som -nedgange er noget af det mest banale.
Men solopgangen her til morgen var simpelthen noget af det smukkeste, jeg længe har set.
Og jeg bliver gang på gang overvældet over, hvordan farverne skifter fra turkise og lilla farver til orange og røde, for til sidst at ende i gult, efterhånden som solen nærmer sig horisonten nedefra...

tirsdag den 17. februar 2009

Lille-fisen

Ja . . . . . det er faktisk hvad vi kalder lillemissen herhjemme ;o)

Selvom han ikke er helt lille længere.
Forrige uge var vi i øvrigt en tur forbi dyrlægen, så nu er han slet ikke en rigtig han-kat længere . . . . . men han er stadig fuld af fis og ballade, og er ikke bleg for at hænge i gardinerne i tide og utide !!

mandag den 16. februar 2009

Ny bolig for sommeren ??

Ja, altså - det er ikke OS, der skal have ny bolig - men lørdag formiddag havde dette skovspurve-par travlt med at undersøge mejsekassen i blodbøgen.

Om de vælger at flytte ind, er ikke godt at vide - men de pludrede i hvert fald lystigt sammen, mens de undersøgte kassen.