mandag den 19. december 2011

Smukt vintervejr

Efter vi har åbnet i butik i Odder pr. 1. december, har vi fået rykket weekenden lidt, så vi holder fri hver søndag+mandag (mandag er der nemlig lukket).
Og i dag faldt det så heldigt, at der var det smukkeste vejr, så vi gik en dejlig travetur rundt omkring Langør Kirke.
Selvom det var lige over middag, så stod solen lavt på himlen og skyggerne blev lange  -  men der er jo osse kun ganske få dage til solhverv nu...



søndag den 4. december 2011

Julekransen 2011

Hvert år kører vi forbi Nordby Kirke en af de første søndage i advent og lægger en krans på Farfar & Bedste's grav.
Denne gang lå der heldigvis ikke sne, som der gjorde sidste år (og den sne blev jo nærmest liggende til engang hen i marts), men det var vådt, koldt og blæsende.


Den smukke krans er købt hos "Marmeladegården" her i Kolby, hvor de altid har et stort udvalg af smukke kranse og dekorationer her ved juletid.