tirsdag den 27. juni 2017

Sig pænt goddag...

... til matriklens nye beboere.

Mandag eftermiddag hentede jeg disse fire nye beboere til hønsehuset.
Det er hønekyllinger på 16 uger, og de er af lidt blandet herkomst fra forskellige havehøns. Det er lidt ligesom at købe en lykkepose, hvor man ikke helt ved hvad man får. 



Dog skulle de to store sortbrune være 2/3 Maran (en hønserace, som lægger chokoladebrune æg).
De to andre ligner mest noget Lys Sussex og Rød Amerikaner. Men som sagt er det blandinger, så det bliver spændende at se hvilke egenskaber de har, når vi engang lærer dem bedre at kende.

Høns begynder som regel at lægge æg, når de er 18-26 uger gamle (afhængig af race), så jeg har endnu ikke gjort reder klar til dem, da der mindst burde gå et par uger endnu.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar