tirsdag den 20. oktober 2009

Stærke sager

Så er årets høst af chili-pebre bragt i hus.
Vi har kun haft en enkelt plante, som fik en overflod af flotte gule chilier. Vi har prøvesmagt og de er i den forholdsvis milde ende.
De er nu blevet syltet efter opskriften i "Tørsleff's Grønne Syltebog", så nu kan vi glæde og til at bruge dem på vinterens pizza'er eller som snacks.

Syltede Chili
pr. 100 g chilier bruges:
1 3/4 dl hvidvinseddike
1 3/4 dl vand
1 3/4 spsk sukker
3/4 spsk salt
4 - 5 skalottteløg
1/2 tsk Atamon

Chilierne befries for stilke og prikkes med en gaffel, så væske bedre kan trænge ind. Vineddike, vand, sukker og salt koger op med chilierne og de hele skrællede skalotteløg. Væsken hældes fra og gives et opkog. Tag gryden af blusset og tilsæt Atamon. Chilierne og løgene lægges lagvis i glas, væsken hældes over og glasset lukkes. Trækker ca. 4 uger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar