mandag den 12. november 2007

Smukt efterårsvejr

De seneste dage har vejret vist sig fra sin smukkeste side - klart og solrigt, men hundekoldt !!
Søndag valgte vi derfor at køre en tur til nord-øen for at gå en tur. Vi lagde lige vejen forbi Langør, hvor vi kunne se at vandet (i forbindelse med stormen og den efterfølgende forøgede vandstand forleden) havde stået helt op over vejen ved 'de varme vandpytter' og på selve havneområdet, hvor der var dænget både tang og drivtømmer op.
Videre nordpå gennem Langdalen (glemmer nærmest fra gang til gang hvor smukt der er deroppe) og ud til Vandstedet, hvor vinden stod ind fra vest, så der var noget koldt om ørerne. Så vi valgte i stedet at gå en tur gennem selve Langdalen.
Bagefter var vi en tur i Mårup Havn. Her var lidt mere læ for vinden, og her var det også sjovt at se, hvordan der var skyllet tangbræmmer helt op til græskanten.....




Ingen kommentarer:

Send en kommentar